BÆREDYGTIG TIDSLOMME I PEMUTERAN, VEST BALI, SAMT PULSERENDE UBUD


Eksempler på LÆNGERE udflugter i Pemuteran, der ikke inkluderet i rejsen:

- udflugterne købes direkte hos vore lokale partnere, så de kan tilrettelægges efter jeres ønsker

- de kan naturligvis også købes hos Euro Tourist inden afrejse og vi rådgiver gerne om indhold.


Sekumpul vandfaldene - cirka 6 timer

Turen byder både en stejl vandretur gennem en dal med jungle og frugtplantager og ”trapper” samt krydsning af en flod eller to for at nå frem til først to imponerende nabovandfald, hvor det ene kommer fra en kilde og det andet fra en flod. De falder 80 meter ned i en pool, hvor der kan svømmes.

 

Mount Batur - hel dag

Mount Batur er stadig aktiv som vulkan. Den strækker sig 1.717 m over havets overflade, omkring 120 kilometer fra Pemuteran. Med en rimelig god fysik kan den bestiges på omkring to timer.

Køreturen frem og tilbage tager cirka 3½ time hver vej

 

Ijen Krater, Banyuwangi, Øst Java - cirka 15 timer

Den største kratersø på Java, hvor svovlsøen ligger mellem ætsede klipper. Søen er 200 meter dyb og rummer omkring 38 millioner kubikmeter dampende syreholdigt vand. Samtidig har krateret et væld af smukke sten.


Et forbløffende syn er minearbejderne, der kravler ned i krateret og samler omkring 10 kilo gullige sten i deres kurv, før de igen kravler på ad kraterskrænten for at sælge sin last, inden de rutinemæssigt igen kravler ned i krateret for at hente en ny last. Mere utroligt er måske, at minearbejderne ved lægeundersøgelser ikke viser tegn på at have helbredsproblemer på grund af arbejdet.

 

På turen krydser I Bali-strædet med færge.

 

Trunyan Village - lidt Indiana Jones - hel dag

Trunyan Village en gammel landsby, der klemmer sig ind mellem krateret på Batur vulkanen og bredden af Lake Batur. Beboerne kalder sig ”Bali Aga” der bedst kan oversættes med Det Gamle Bali. De er efterkommere af de oprindelige Balinesere og måden de lever på, er væsentlig forskellig fra det øvrige Bali. Landsbyens tempelnavn er Puser Jagat og betyder Universets Navle. Desværre har fremmede ikke adgang til det. Indbyggerne fastholder en meget anderledes måde at begrave deres døde på. I stedet for at brænde de afdøde, som det er normalt, lægger man dem i stedet under banyantræet. Lugtgenerne overdøves på magisk vis af et duftstof fra banyantræet. Et andet banyantræ siges at være 1.100 år.

 

I Kuban, en mindre landsby tæt på Trunyan er der en anden gravplads, man kun kan komme til med båd. Her lægger man de afdøde ud i bambuskister så de kan kompostere og underligt nok, er der ingen stank fra dem takket være et enormt Taru (træ) Menyan (god duft) træ, der vokser på stedet. En kollektion af kranier og ben er placeret på stenformationer. Kvinderne fra Trunyan har forbud mod at komme på gravpladsen, hvis en afdød samtidig bringes der. Det udspringer af den dybtliggende tro på, at hvis en kvinde gør det, vil en katastrofe ramme landsbyen. Det kan være et jordskred eller et vulkanudbrud.


Vil du vide mere, er du mere end velkommen til at kontakte os. Det er ganske uforpligtende.