Her kan du få et indtryk af, hvem vi er

Tata, Ursula Julitta, f. 1967 er antropolog og har arbejdet med gadebørn i Jakarta. Hun har blandt andet en baggrund som oversætter og redaktør.


Det kan være svært at tro, men det virker, som Tata har personligt kendskab eller en relation til fleste af de 260 millioner indonesere.  


Tata er initiativtager til PT Kembang Matahari Indonesia, der er moderselskab for Kembang Travel.

Peer Holm Jørgensen, f. 1946, kom i september 1963, som 17årig, sejlende over Stillehavet til Indonesien. Siden har han opbygget knap 60 års indgående kendskab til landet og dets folk, dets kultur og historie.


I 2009 blev han den første danske forfatter siden H. C. Andersen, der udkom på nationalsproget Bahasa Indonesia. Baseret på sine egne oplevelser er Peer anerkendt for at give et meget anderledes syn på Indonesiens sande historie siden 1945.


Han rådgiver Kembang Travel og er rejseleder på udvalgte rejser.

Olin, Masroulina Sihombing, f. 1990, er vores indonesiske, dansktalende rejseleder på blandt andet Teater- og Kultur temarejsen til Yogyakarta på Java, samt på den dedikerede Teater- og Kulturrejse til samme sted.

 

Som de fleste andre børn i Indonesien læste hun H.C. Andersens eventyr. Det inspirerede hende til at ville opleve verden og beslutte sig for en uddannelse i rejsebranchen. Hun har en master i international turisme.

 

Vi har fornøjelsen af at have kendt Olin siden 2009.

Komang Astika, f. 1980, er vores anker i Pemuteran, Vest Bali. Han fortæller:


"Da jeg gik ud af gymnasiet, var der ikke råd til at sende mig videre til universitet. Så jeg havde valget mellem at flytte fra Pemuteran for at finde arbejde eller at uddanne mig til dykkerinstruktør. Jeg valgte det sidste. Det førte til, at jeg blev bedt om at hjælpe med at finde "fødedygtige" koraller til BIOROCK® projektet med genoprettelse af koralrev, der blev påbegyndt i begyndelsen af årtusindet." 


Komang er, udover at være vores anker, også vores instruktør, når vi underviser i og gæsterne BIOROCK® lærer, at pode nye koraller på revene.

Kadek Ariwan, f. 1980, er ansvarlig for vores transport. Det vil ofte være Kadek selv, der henter såvel grupper som personligt rejsende i Denpasar på Bali.


Både Kadek og hans team bistår jeres danske / dansktalende rejseleder på de udflugter, der indgår i programmet. Han sikrer også, at de der tilkøber ekstra udflugter, har den samme turguide på alle udflugter, hvis gæsterne ønsker det.


Kadek er eminent til at foreslå de muligheder for oplevelser, der opstår spontant i hverdagens Pemuteran.

Bondan Nusantara, f. 1953, er nestoren indenfor den Javanesiske Kethoprak teatertradition. Han er skuespiller, instruktør og forfatter til mange stykker. Han er også anerkendt indenfor opera.


På udvalgte Kembang Travel rejser underviser han vore gæster i Kethoprak traditionen. Fra introduktion til premier sammen med Javanesiske skuespiller foran et live publikum.


Bondan er en af vore mangeårige venner.

Made Suraya, f. 1974, er vores ornitologiske ekspert på Vest Bali og Øst Java. Han er, så at sige, vokset op i skovbrynet til Bali Barat National Park.

Efter at have læst  på universitetet i Denpasar vendte Made i 2005 tilbage til Vest Bali, hvor han blev uddannet af nationalparken som professionel guide i fugle.

 

Med sine 16 års erfaring, plus opvæksten i skovbrynet, har han fået uvurderlig indsigt i og viden om Balis utallige fuglearter. En viden og indsigt, der  er værd at opleve.

Vi har kendt Made og hans behagelige væsen siden 2018.

EURO TOURIST, der sælger vore rejser i Danmark, er et privatejet rejsebureau, grundlagt i 1938 som Aalborg Rejsebureau. og medlem af Rejsegarantifonden, jeres ekstra garanti for sikkerhed og tryghed.


Med sin årelange erfaring og sit effektive team er Euro Tourist eksperter i gruppe- og specialrejser. 


Kembang Travel er stolte over at have Euro Tourist som partner. Sammen sikrer vi dig den optimale oplevelse.


"SIG ALDRIG NEJ TIL ET EVENTYR,

SIG ALTID JA.

ELLERS FÅR DU ET MEGET KEDELIGT LIV"

- Ian Fleming, skaber af James Bond