PERSONLIG REJSE, PEMUTERAN - KORTE UDFLUGTER OG EVENTS - CIRKA EN HALV DAG

- bemærk der kan være transport i forbindelse med udflugtsmålene. De vil altid være inkluderet i et tilbud.

- nogle af udflugterne kan kombineres i et forløb
- alle udflugter kan købes hjemmefra eller direkte hos vore lokale partnere


Ved at købe udflugterne direkte hos vore partnere, kan de sammensætte dem helt efter jeres interesserer og ønsker og kan give jer ekstra muligheder for de samme penge.

Vi garanterer for vore partneres service og at I ikke kan købe samme ydelse billigere andre steder.


Templerne i Pemuteran og varme kilder i junglen

Pulaki templet er til ære for den javanesiske præst Nirartha der ankom til Bali i det tidlige 16århundrede. Templet ligger på et fladt plateau med klippebakker bag sig. De går klipper rejser sig bag templet som en kulisse.

Umiddelbart foran templet løber en vej der med 25 meter adskiller templet fra havet. I junglen bag templet lever der mange makakaber. Legenden siger at da Danghyang slog sig ned her eskorterede aberne ham ind i junglen. Af respekt for ham slog de sig ned i templet som vagter.

 

Melanting templet er de handlendes tempel grundlagt i 1500-tallet. Her beder handels- og forretningsfolk for rigdom og held. På grund af sin rige historiske arkitektur og dets særlige beliggenhed, er det det bedste lokale tempel at besøge. Det ligger på skråningerne af Mount Pulaki omgivet af tropisk skov og lokale vingårde. Med sin rigdom af historisk arkitektur og dets beliggenhed giver besøget de fleste en helt speciel oplevelse, og i modsætning til den uro de ofte møder i andre templer, er der fred og naturlig stilhed til at nyde templets skønhed.

   

Pura Pabean templet ligger ved havet på den anden side af vejen. Det er her fiskerne beder om sikkerhed på havet. Det rummer en usædvanlig blandet udsmykning af både Kinesisk og Balinesisk kunst.

 

Dagen kan afsluttes med besøg ved århundrede gamle varme kilder i junglen Det svovlholdige vand er kendt for sin helbredende virkning og der er naturligvis mulighed for at dyppe sig.

 

Tempelceremoni

hvor vi følger et af ritualerne, Tirta Penglukatan, hvor krop og sind renses. Til denne ceremoni er det obligatorisk at bære sarong.

 

Fiskeri med de lokale

foregår fra udriggerkanon, den traditionelle fiskerbåd, og fangsten tilberedes og spises.

 

Vingård og Perlefarm

er besøg på en vingård, der på grund af klimaet altid har i gang i alle stader af processen med vinfremstilling. Midt i vingården smager vi på vinen.

På perlefarmen får vi vist hele forløbet med tilblivelsen af en perle, fra allerførste stade til perlen bliver et smukt forarbejdet smykke.

 

Vilde delfiner i morgenstunden

er en dag med tidlig start. Grundet naturens kan der være få, eller i dusinvis. Det er sjældent, der ingen er. Skulle det ske, kompenserer solopgangen delvis for det.

  

Cooking Class

Deltagerne lærer at tilberede mange af de lækre Balinesiske retter og om de ingredienser og krydderier, der indgår. Undervisningen sker med en Balinesisk kok. Efter tilberedningen er retterne dagens frokost eller middag.

 

Trekking i monsun- og regnskov (Bali Barat National Park)

der strækker sig over et areal på 19.000 ha, der omfatter lavlandsregnskov, monsunskov, mangroveskov, savanne, et område med søgræs og også et undervandsområde. Lavlandsregnskoven er frodig og grøn hele året, mens monsunskoven er løvfældende. Der er et rigt fugleliv med mere end 50 forskellige arter. Tropiske selvfølgelig.

                                           

Havskildpaddebevarelse

Modtager kun få gæster og efter aftale. Der er ingen entre, men de modtager gerne en donation.


Besøg aftales med vores lokale partner.


Hvert år slagtes der op til 30.000 havskildpadder. En lille del bliver brugt til ceremonielle formål, mens resten dør på grund af deres kød. Deres æg er også truet, da de anses som en stor delikatesse. Skildpadde skjold bliver brugt til dekorationsgenstande primært til turister. Nedbrydning af skildpaddernes leveområde reducerer også antallet af havskildpadder. I naturen mellem 15 og 30 år lægger æg hvert år på den samme strand, hvor de selv er udklækket. Hver skildpadde lægger op til 150 æg per gang, men det antages at kun en skildpadde ud af 100 til 1.000 når reproduktionsalderen.


Formålet med Havskildpaddebevarelse projektet er først og fremmest at beskytte de levende havskildpadder og dernæst at øge chancerne for deres afkom at nå voksenstadiet, Samtidig beskyttes de æg deres ellers ville være blevet spist så de har chancen for at blive udklækket.


Afkommet holdes i bassiner, hvor de fodres og tages hånd om, indtil de er store nok til at have eb reel chance for at overleve I åbent hav. Projektet har også øget lokal opmærksomhed for at det kan fungere. De lokale fiskere er mere og mere opmærksomme på de stigende problemer med overudnyttelse af naturlige ressourcer.


Bæredygtigt landbrug i skoven

De første indbyggere i Pemuteran var landbrugere og levede tæt på bjergene et stykke væk fra stranden. De lærte sig at drage fordel af de forskellige afgrøders behov for næring og sollys, samt vandet fra bjergene. Det gør de stadig. Når de høster en afgrøde, står den næste allerede klar til at vokse sig stor. I kan selv være med til at plante afgrøder og kan følge dem, mens de vokser, frem til de høstes via fotos vi sender jer.


Vil du vide mere, er du mere end velkommen til at kontakte os. Det er ganske uforpligtende.