SJÆLDEN TEATER- OG KULTURREJSE TIL YOGYAKARTA, JAVA


Program - indeholder 4 UNESCO verdensarv


Dag 1 – Afrejse fra Danmark

Afrejse fra Danmark med KLM via Amsterdam

 

Dag 2 – Ankomst Yogyakarta

I lander i Yogyakarta ud på aftenen. Her venter jeres danske / dansktalende rejseleder på jer i lufthavnen. Hotellet vi bor på hedder nDalem Natan Royal Heritage. Det ligger i Kota Gede og er fra den hollandske kolonitid.

 

Dag 3 – Heritage Walk – halv dag

I får tid til at akklimatisere jer, inden vi klokken 14 holder informationsmøde. Efter det begiver vi os ud på en Heritage Walk. Som hovedstad i det tidligere islamiske kongedømme Mataram har Kota Gede bevaret sin atmosfære af en gammel javanesisk by med smalle gader, hvor imødekommende beboere og godt naboskab baserer sig på lokal visdom. Det er let at komme i kontakt med beboerne og at få et indblik i deres hverdag. I tillæg har Kota Gede siden 1930erne været centrum for Yogyakartas sølvindustri.

 

Dag 4 – Sultanens Palads - Vandslottet - Sonobudoyo Museum – Ramayana Ballet – hel dag +

Vi begynder dagen i Keraton, sultanens palads, og besøger Taman Sari, Vandslottet, der er en del af en tidligere sultans have. Bygget i midten af det 18 århundrede havde slottet mange funktioner, herunder til rekreation, til meditation, som forsvarsværk, et værksted med mere.

Slottet bestod af fire adskilte områder med en stor kunstig sø, pavilloner, et badekompleks, der i dag er renoveret og en mindre sø, mens øvrige områder indgår i Kampung Taman beboelsesområdet.

Vi lægger vejen forbi Sonobudoyo museet, grundlagt i 1935 og rummer Indonesiens næststørste samling af kulturelle genstande.

Vi spiser frokost, ikke inkluderet, i Bale Raos, der serverer Yogyakartas royale familiers favoritretter.

Vi er tilbage på hotellet ved 2-tiden, hvor der er tid til at slappe af, inden skal afsted til Prambanan tempelområdet, der består af hundredvis af Hindu templer, hvis storhed og kompleksitet i 1991 blevet erklæret UNESCO Verdensarv. Det største tempel er dedikeret til Shiva. To mindre, ét på hver side af det største, er dedikeret til Brahma, Skaberen og Wishnu, Bevareren.

Det højeste tempel er 47 meter højt og rejser sig over ruinerne af andre templer og er synligt langvejs fra.    

Og selvfølgelig får vi legenden, det Javanesiske folk ynder at fortælle, om, hvordan tempelkomplekset blev bygget.

 

Prambanan templerne har relieffer, der fortæller historien om Ramayana, en gammel episk fortælling i Sanskrit om Prins Ramas forsøg på at redde sin elskede kone fra Ravana, med hjælp fra en hær af aber.

Historien på reliefferne svarer nøje til den mundtlige version javanernes har fortalt ned gennem generationer og som opføres af Ramayana Balletten på tempelområdet.

Mens vi overværer ballettens fortolkning af fortællingen, spiser vi middag. 

 

Dag 5 – Urban-gardening og introduktion til Kethoprak, javanesisk teater – 2 x halv dag

Om formiddagen bliver vi introduceret til Urban-gardening på indonesisk og spiser frokost tilberedt af afgrøderne.

 

Klokken 16 møder vi Bondan, maestroen af Kethoprak. Han fortæller os historien om den Javanesiske teatertradition, der udspringer af Javas historie og romancer og ofte en blanding af skuespil og sang, ledsaget af spil på gamelan-instrumenter. Udøverne af denne form for teater er ofte omrejsende grupper.

 

Udover at være en højt estimeret fortolker af Kethoprak, er Bondan forfatter til adskillige skuespil. Som en særlig gestus til vore gæster har han tilrettelagt og leder selv en workshop, hvor vi kan lære at udøve skuespillet.

 

Dag 6 – LAWE Workshop – Kethoprak teaterundervisning – 2 x halv dag

Formiddagen er til egen disposition. Først på eftermiddagen besøger vi LAWE, et hjælp-til-selvhjælp program, der har til formål at give enlige kvinder mulighed for at få et værdigt liv gennem arbejde.

 

Klokken 16:00 er anden dag med Kethoprak workshop, hvor vi skal øve med Javanesiske skuespillere. Bevægelse og musik følger de javanesiske traditioner, mens sproget bliver et mix af dansk-engelsk-javanesisk.

 

Dag 7 – Kethoprak teater: Generalprøve og Premiere – hel dag fra kl. 13:00

Formiddagen er til egen disposition.

Klokken 14:00 er der generalprøve med det vi har lært. Det foregår iført javanesiske kostumer.

Klokken 19:30 er der premiere, hvor vi overfor et publikum viser, hvad vi har øvet i sammen med de javanesiske skuespillere. Det bliver en unik oplevelse.

 

Dag 8 – Wayang Kulit og Gamelan musik – hel dag

Dagen byder på workshop, hvor vi lærer at spille på de traditionelle gamelan instrumenter og at spille Wayang Kulit, skyggespil, der gennem dukker og lejlighedsvis deltagelse af levende personer er tilegnet den indonesiske kultur og det kunstneriske talent. Dens oprindelse har spor tilbage til udbredelsen af Buddhismen og Hinduismen i Indonesien tidligt i det første årtusinde. Vi bliver også introduceret til selve fremstillingen af skyggespilsdukkerne.  

 

Dag 9 – Til egen disposition

Dagen giver mulighed for at udforske Yogyakarta-området. Vi har mange forslag til udflugter og oplevelser.

Hvis ikke dagen skal bruges til shopping i Maliboro Street med dens traditionelle Beringhardjo marked med fødevarer og allehånde varer.

 

Dag 10 – Merapi Vulkanen – Borobudur Templet - Ullen - Sentalu Museet – hel dag

Denne dag starter vi tidligt. Allerede klokken 03:30 skal vi afsted for at opleve solopgangen på Merapi vulkanen, der ligger cirka 30 kilometer nord for Yogyakarta. Vulkanen er den mest aktive af alle Indonesiens vulkaner med mange registrerede udbrud siden 1548. Alligevel bor der mange tusinder mennesker på dens skråninger og der er landsbyer i op til 1.700 meters højde knap 1.200 meter fra toppen af vulkanen der er i cirka 2.900 meters højde. Turen op ad vulkanen foretager vi i jeeps.

Vi spiser morgenmad på Kopi Klotok, en traditionel indonesisk restaurant, inden vi sætter kurs mod Borobudur Templet, der er verdens største Buddha tempel. Templet, der er UNESCO World Heritage er bygget i tre ”lag.” Nederst en ”pyramide” med fem koncentriske terrasser. Derpå en kegleformet ”krop” med tre cirkulære platforme og øverst en monumental stupa, et spir. Vægge og balustrader er dekoreret med fine relieffer, der dækker i alt 2.500 kvadratmeter. Templet rummer også 72 statuer af Buddha. 

Vi slutter dagens udflugt med et besøg i Ullen Sentalu, et museum der fortæller om de javanesiske kongers liv og levned.

 

Dag 11 – Afrejse fra Kota Gede – ankomst til Temanggung – Kaffeplantage - hel dag

Vi forlader Kota Gede efter morgenmaden og sætter kurs mod landsbyen Temamggung. Vi tilbringer eftermiddagen i en kaffeplantage, hvor vi starter med frokost, inden vi bliver introduceret til alt, hvad der er værd at vide om ægte Java-kaffe. Fra plantning, høst af bønner, ristning, formaling og brygning.

Bemærk at ”Java” over årene er blevet et så stærkt begreb indenfor kaffe, at betegnelsen ”Java” bruges for kaffe, der aldrig har været i nærheden af Java. Tjek selv i jeres supermarked. Selv den danske fødevarestyrelse tillader, at en blanding fra Mellemamerika og Østafrika kaldes ”Java.”

 

Dag 12 – Temanggung - Naturens farvestoffer - hel dag

I dag lærer vi om naturens farvestoffer helt fra frøstadiet, over plantning, vækst og processen med at fremstille farvepastaen, som vi bruger til farvning, når vi skal lave batik, den indonesiske tradition med at male mønstre på klæde, der bruges til alt fra daglig beklædning til finere klædedragter og alt, hvad man ellers kan forestille sig at male på. Traditionen blev i 2009 optaget som UNESCO verdensarv.

 

Dag 13 – Solopgang - Cooking Class - Afrejse fra Temanggung – hel dag

Den sidste morgen i Indonesien skal I opleve endnu en solopgang, med forbehold for vejrliget, inden vi selv høster råvarerne til vores frokost, som vi tilbereder under vejledning af landsbyens beboere.

Mætte og tilfredse sætter vi kurs mod lufthavnen, hvor vi siger farvel for denne gang, og udtrykker håb om, at vi ses en anden gang. Hvis ikke på en anden af vores destinationer i Indonesien, så et andet sted i verden, inden I flyver tilbage til Danmark.

 

Dag 14 – Ankomst til Danmark

I lander i Amsterdam omkring klokken 8 om morgen og så er det blot om at finde gaten med flyet det sidste stykke hjem.

 

Der tages forbehold for ændringer i programmet.


BEMÆRK: Rejsen kan også arrangeres som dedikeret grupperejse / Signaturrejse med fokus jeres interesseområder, hvad enten det er teater eller kultur. Eller et mix af begge, med hovedvægt på et af områderne.


Vil du vide mere, er du mere end velkommen til at kontakte os. Det er ganske uforpligtende.